”Udenfor” kan faktisk skrives både med og uden mellemrum afhængigt af ordklassen. Det er vigtigt at kende sine ordklasser, fordi det betyder noget for dansk retskrivning. I dette indlæg vil jeg lære dig at kende forskel på “uden for” med og uden mellemrum.
Hvad er en sammenskrivning?
En sammenskrivning er bare et flot begreb for et sammensat ord; altså ord, der er skrevet sammen – et ord, der er sat sammen med et andet.
Vi kender typisk sammenskrivninger fra sammensatte navneord, hvor vi har to substantiver (navneord), der sættes sammen til et tredje ord.
Eksempelvis
”Fod” + ”bold” = ”fodbold”.
Eller
”Mursten” + ”hus” = ”murstenshus”.
Som den observante læser måske har opfanget, er ”udenfor” ikke et sammensat navneord (heller ikke selvom det skrives med mellemrum, fordi hverken ”uden” eller ”for” er et substantiv).
På dansk har vi mange forskellige typer sammensatte ord, og derfor kan det nogle gange være lidt svært at finde hoved og hale i, hvornår vi skriver et ord i ét eller flere ord.
Sammenskrivninger kan nemlig bestå af bl.a. substantiver, verber, adjektiver, navne, låneord osv.
Staves det ”udenfor” eller ”uden for”?
Du kan både stave ”uden for” med og uden mellemrum, og begge stavemåder er faktisk korrekte og bruges i dansk retskrivning.
Men hvis begge stavemåder er korrekte, hvorfor har man så begge? Gør mellemrummet en forskel eller er det bare ekstra fyld?
Sandheden er: At der er forskel på at skrive ”udenfor” (uden mellemrum) og ”uden for” (med mellemrum).
Forskellen på ét og to ord
Der er forskel på at skrive ”udenfor” i et ord og ”uden for” i to ord. De to begrebet tilhører nemlig to forskellige ordklasser, hvilket samtidig også betyder, at vi bruger ordene forskelligt.
- Det sammensatte ord (udenfor) er et adverbium; et såkaldt ”biord” på dansk.
- Mens det opdelte ord (uden for) er en præposition; et såkaldt ”forholdsord” på dansk.
Præpositioner beskriver (typisk) rummelige forhold, og du kan huske på forholdsordenes funktion ved at tænke ”hvor er jeg ift. kassen?”
Adverbier er en mindre mundret kategori, fordi de beskriver / lægger sig til verber, andre adverbier eller hele sætninger. En måde at huske deres funktion er ved at tænke på, at det er en ”restkategori” af ord, der ikke passede i andre ordklasser.
Der er mange, der synes, at adverbier lyder ens med adjektiver (der lægger sig til substantiver) eller decideret som verber. Derfor er virkelig vigtigt, at man er opmærksom på, at adverbier lægger sig til eller beskriver verber (de har endda næsten samme navn på latin).
Opsummering: Når vi bruger et adverbium, skrives det sammensat (udenfor), mens præpositionen skrives i to ord (uden for).
Præpositionsforbindelsen afgør ordklassen
Ordene staves forskelligt afhængigt af ordklasse – men hvornår tilhører de så hvilken ordklasse?
Til at afgøre ordklasserne bruger vi noget, der kaldes ”præpositionsforbindelser” – eller mangel på samme.
Begrebet betyder, at er der en forbindelse mellem en præposition og det, der kaldes en styrelse. Så: Præpositionsforbindelse = en præposition + en styrelse (normalvis et pronomen eller et substantiv)
Og sådan en forbindelse afgør altså vores ordklasse – både ved at være til stede, og ved ikke at være til stede. Hvis forbindelsen er til stede, ved vi, at vi har med en præposition at gøre – er den ikke til stede, har vi med et adverbium at gøre.
Eksempel
Det er nok nemmere at forså ordenes funktion i et eksempel.
Husk på, at er der en præpositionsforbindelse i sætningen, har vi en præposition: ”uden for”. Er der ikke en præpositionsforbindelse, har vi et adverbium: ”udenfor”.
Fx: 1) ”Katten står uden for huset” og 2) ”katten står udenfor”.
I første eksempel har vi en styrelse i ”huset” (og dermed en præpositionsforbindelse). Vi bruger derfor præpositionen ”uden for”, da vi beskriver et rummeligt forhold eller en relation mellem kat og hus.
I andet eksempel har vi ingen styrelse, og derfor er der ingen præpositionsforbindelse. I steder har vi adverbiet ”udenfor”, der lægger sig til verbet ”står”. Adverbiet beskriver altså hvordan eller hvor katten står, men der er ikke tale om noget rummeligt forhold her.
Den lille krølle på det hele
Der er så en lille krølle på det hele, der overflødiggør stort set alt det, jeg har skrevet ovenfor: Præpositionerne har valgfri stavemåde.
Så du må godt skrive ”uden for” uden mellemrum (= udenfor) – ligesom adverbiet.
Hvis du fortsat er i tvivl om, hvorvidt du skal bruge et eller to ord, når du har en præpositionsforbindelse, så bare skriv det i ét ord, så du er altid på den sikre side!
Andre ordforbindelser
Reglerne for sammenskrivning af præpositionsforbindelser gælder for forbindelser med ”bag”, ”hen”, ”ind(en)”, ”ned(en)”, ”oven”, ”uden”, ”frem”, ”over” og ”ud”.
Her får du en liste over lignende ord, men listen er ikke udtømmende, og der findes mange flere forbindelser:
- Henover
- Bagved
- Ovenover
- Overfor
- Indeni
- Midtimellem
- Nedenfor
- Indad
- Udenpå
Er du interesseret i at lære endnu mere om sammenskrivninger?
Egede Kommunikation tilbyder workshops og kurser i retskrivning og kommatering ude hos virksomheder og til private.